iværksætter-guide: marts 2013

Interessent selskab I/S

Interessent Selskab I/S.
Et interessentskab er en virksomhedsform, hvor to eller flere personer driver firma sammen, Ejerne kan både være personer, andre I/S'er og selskaber (ApS/A/S).
Et I/S fungerer praktisk talt på samme måde som en enkeltmandsvirksomhed, men som nævnt er der her min. 2 ejere.
Deltagerne hæfter ubegrænset og solidarisk for den gæld virksomheden stifter. Men man skal huske på, at kreditorerne altid vil gå efter den person som har penge, så gælden deles ikke ligeligt hvis krisen kradser.
Deltagerne i I/S tager typisk alle aktivt del i virksomhedens daglige drift.
Et I/S selskab kan ikke omdannes til en enkeltmandsvirksomhed, men kan godt til ApS/A/S hvis værdierne er til stede.

Hvordan registrerer jeg min virksomhed?

Når du starter en virksomhed med en omsætning på over 50.000 kr. i en periode på 12 mdr. eller er momspligtig og/eller lønsumsafgiftspligtig virksomhed. Skal du registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor du får et CVR nr. og et moms nr.. Registreringen er gratis.
Fra registreringstidspunktet skal du opkræve og afregne moms og afgifter til SKAT.


Hvad skal du bruge/beslutte ved registreringen

 Her er en lille liste som du med fordel kan have besluttet, inden du skal til og udfylde startblanketten.

Hvad betyder CVR?

CVR er en forkortelse for Det Centrale Virksomhedsregister, og er statens stamregister for virksomhedsoplysninger og indeholder oplysninger om alle virksomheder i Danmark.
Når virksomhederne bliver registreret, får de tildelt et CVR-nummer, så de kan identificeres entydigt over for myndigheder og kunder.

Hvad er et P-nummer?

Hvad er et P-nummer?
P-nummer står for produktionsenhedsnummer.
Alle P-enheder tildeles et entydigt 10-cifret identifikationsnummer.
Et P-nr. vil altid være tilknyttet en juridisk enhed med et entydigt 8-cifret CVR-nr.

Moms beregning.

Moms er en meromsætningsafgift mellem en virksomhed og en privat forbruger. Virksomheder er fritaget for at betale moms, og de kan således fratrække deres købsmoms fra deres salgsmoms. Den almindelige danske moms ligger på 25% af varens pris.
Sælger du varer igennem dit momsregistreret firma skal du altså pålægge dine varer en 25% dansk moms.

Iværksætter su.


Socialdemokraterne går videre med idéen, om en udvidelse af SU´en til studerende, der vil starte egen virksomhed.

Iværksætterselskaber (IVS)

Stift selskab for kun 1 kr.
Helt ny selskabsform kan måske blive en realitet (IVS). De skal gøre det lettere for iværksættere at etablere selskaber.

Anpartsselskaber til 50.000 kr.

Nedsættelse af kapitalkravet i anpartsselskaber til 50.000 kr.
Det foreslås, at der i anpartsselskaber alene skal gælde et krav om anpartskapital på 50.000 kr.

Lønsumsafgift

Når du sælger momsfri ydelser, skal du som hovedregel betale lønsumsafgift i stedet for moms.



1.      Du skal registrere virksomheden for lønsumsafgift, når det er tydeligt, at grundlaget for at beregne lønsumsafgiften overstiger 80.000 kr. over en periode på 12 måneder.
2.      Du registrerer virksomheden på virk.dk. Når virksomheden er registreret, får du et registreringsbevis, som du kan finde i TastSelv Erhverv. Hvis din virksomhed er nystartet, er det sandsynligt, at den ikke overstiger grænsen. Derfor behøver du ikke altid at registrere virksomheden for lønsumsafgift lige med det samme.
3.      Organisationer, fonde, foreninger, loger, virksomheder med momsfritagne spil og virksomheder med finansielle hovedaktiviteter skal kun registreres, hvis der er ansatte.


Selskabsskattesatsen


Regeringen foreslår, at der gennemføres en række initiativer til forbedring af erhvervslivets vilkår for produktion og beskæftigelse på skatteområdet.
Regeringen foreslår, at selskabsskattesatsen nedsættes fra 25 pct. til 22 pct. Nedsættelsen sker gradvist med 1 pct. point om året fra 2014 til 2016.

Moms ved handel med udlandet

Du skal være opmærksom på momsreglerne, når du handler med lande inden for og uden for EU.
Der gælder særlige regler, når du handler med EU-lande.
Og et andet sæt, når du handler med lande uden for EU.
Der kræves særlig tilladelse, når du køber og sælger vare i udlandet.¨

Eksport af varer til ikke EU lande.


Din virksomhed skal være eksportørregistreret, før du kan eksportere til lande uden for EU.
Du bliver eksportregistreret hos Erhvervsstyrelsen på virk.dk.
For at eksportere varer fra Danmark skal du også have et EORI-nummer.
Du får det automatisk, hvis din virksomhed er registreret for eksport.
 

Import af varer fra ikke EU lande

Din virksomhed skal være importørregistreret, før du kan få varer hjem fra et land uden for EU.
Hvis du allerede er momsregistreret, er det et tillæg til din momsregistrering.
Du skal registrere din virksomhed som importør hos Erhvervsstyrelsen.
For at importere varer til Danmark skal du også have et EORI-nummer.
Dette tildeles du automatisk, hvis din virksomhed er registreret for import/eksport.

Handel med andre EU-lande

Import/eksport af varer inden for EU kræver ingen særlig tilladelse eller registrering.

Hvis du handler med varer eller tjenesteydelser inden for EUs grænser skal du ikke betale told, men du skal være opmærksom på, om du skal betale moms eller afgifter.
Blot skal du være opmærksom på, at du i visse tilfælde skal indberette nogle ekstra oplysninger (bl.a. EU-varesalg) til SKAT, når du indberetter moms.

Etableringskonto og iværksætterkonto

En etableringskonto eller en iværksætterkonto gør det nemmere at spare op til at starte egen virksomhed, fordi indskuddene er fradragsberettigede.



Etableringskonto og iværksætterkonto
Når du er lønmodtager og har planer om at starte din egen virksomhed, kan du oprette en etableringskonto eller en iværksætterkonto i et pengeinstitut. Det giver dig mulighed for at spare op til at etablere din egen virksomhed.

Folkepension

Du må gerne arbejde, når du modtager folkepension.

Men vær opmærksom på, at din folkepension består af et grundbeløb og et pensionstillæg, som kan blive påvirket, hvis du har indkomst ved personligt arbejde, som lønmodtager eller aktiv i driften af din egen virksomhed.

Hvis du får andre ydelser, fx varmetillæg, kan de også blive påvirket af, at du arbejder.

Folkepensionens grundbeløb er som udgangspunkt på 69.648 kr. om året (2013) før skat, Pensionstillægget er 72.336 kr. (2013) for enlige og 34.968 kr. (2013) for gifte og samlevende.

Som folkepensionist har du et bundfradrag på 30.000 kr. om året. Det betyder, at de første 30.000 kr., du tjener om året, ikke påvirker dit pensionstillæg.
Grundbeløb:

· Grundbeløb til folkepensionister nedsættes ikke på grund af indtægt, dog bortset fra indtægt ved personligt arbejde.

1. For folkepensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb efter pensionistens indtægt ved personligt arbejde.

2. Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er det senest afsluttede indkomstår.

3. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering.

4. Indtægten afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

5. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag.
Dit grundbeløb bliver sat ned, hvis du har en arbejdsindtægt på mere end 295.900 kr. om året (2013).

For hver 100 kr. du tjener over grundbeløbet, bliver dit grundbeløb nedsat med 30 kr.

Hvis du har en indtægt på over 522.260 kr. på årsbasis (2013), for du ingen folkepension.
Hvilke indtægter har betydning?

· Lønindtægter

· indtægter fra egen virksomhed

· dagpenge

· honorarer

· mødediæter
Pensionstillæg:

· Pensionstillæg, personligt tillæg og helbredstillæg nedsættes på grund af din og din ægtefælle/samlever samlet indtægter fra fx arbejde eller pensioner.
Dit pensionstillæg udregnes på grundlag af jeres samlede indtægt, men der ses bort fra halvdelen af din ægtefælles indtægt, dog højst halvdelen af 204.300 kr.

Hvis jeres samlede indtægter ud over folkepensionen er under 131.000 kr. årligt, kan du modtage hele pensionstillægget på 34.968 kr. årligt
Hvilke indtægter har betydning?

· indtægt ved personligt arbejde, dvs. løn, honorar mv. ud over det særlige bundfradrag for folkepensionister

· udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner

· underholdsbidrag

· erstatninger

· anden indkomst ud over folkepensionen, der skal betales skat af

· aktieindkomst

· positiv kapitalindkomst.
Husk, at du er forpligtet til at give Udbetaling Danmark besked, hvis din indkomst ændrer sig, fx hvis du begynder at arbejde.

Giver du Udbetaling Danmark forkerte eller mangelfulde oplysninger, kan det betyde, at du skal betale penge tilbage.

Iværksætter og på Su.

Selv om man er i gang med en uddannelse og modtager Su, kan man godt starte om drive sin egen virksomhed, uden det går ud over ens Su.
Dette kan gøres på 2 måder:
Jeg vil råde at man rådgiver sig med en revisor, før stiftelsen så man er sikker.
Da det godt kan virke lidt forvirrende i starten.
Personlig ejet virksomhed med udnyttelse af VSO.
Dette er den enkelte måde at starte son virksomhed på.
Formålet med virksomhedsordningen er, at man for mange at de goder som et ApS og A/S selvskab har.
I korte træk:
  • Max udnyttelse af rente udgifter.
  • Opsparing i selvskabet til den lave beskatning, 25%.
Det vigtigste punkt når man er på Su er beskatningen.
I en normal personlig ejet virksomhed, betaler man skat af overskuddet altså:
indtægter-udgifter= overskud.
Overskuddet påfører man sin udvidet selvangivelse i skat. Som så sender B-skat girokort.
Vælger man der i mod virksomhedsordningen betaler man kun personlig skat af det privat hævede beløb. Og virksomhedsskat (25%) af det resterende beløb.
Det vil sige man kan hæve privat op til grænsen på sin Su, og betale B-skat af dette.
Det beløb der bliver stående i virksomheden, beskattes i virksomheden, med virksomhedsskatten som betales af virksomheden, altså uden det går ud over SU’en.
Når man så vælger, og hæve af det opsparet beløb i virksomheden, beskattes det som normal B-skat, dog med fradrag for de allerede beskattet 25%, så der sker ingen dobbelt beskatning. Men vær opmærksom på hæve rækkefølgen der skal følges.
 
Stiftelse af ApS eller A/S.
ApS har et kapitals krav på 80.000 kr.
A/S har et kapitals krav på 500.000 kr.
Fælles for de 2 selvskabes former er, at du bliver ansat i virksomheden, og derfor kan du selv regulere din arbejdes tid, så den passer med grænsen på din Su.

Selvstændig, mens du er på dagpenge.

Det kan være svært at opfylde kravene for at få dagpenge samtidig med selvstændig bibeskæftigelse.
Det er derfor altid en god idé, at tale med din A-kasse, inden du starter en virksomhed som bibeskæftigelse. Det gælder også, hvis du allerede har en bibeskæftigelse, som du gerne vil fortsætte med i en periode med dagpenge.

Hvad er bibeskæftigelse?
Som udgangspunkt kan enhver form for virksomhed, drives som en bibeskæftigelse.
Du bør derfor finde ud af, om du ifølge dagpengereglerne driver en erhvervsmæssig virksomhed, eller om der er tale om en hobby.
Hobbyprægede aktiviteter betragtes som fritidsaktiviteter. De har ingen betydning for retten til dagpenge.
Men hvis formålet er at tjene penge, er der tale om erhvervsmæssig virksomhed. Det er uden betydning, om driften reelt giver over- eller underskud.
Har du tidligere drevet en virksomhed som din hovedbeskæftigelse, bliver den ikke din bibeskæftigelse, blot fordi du drosler aktiviteterne ned.
Det gælder også, selv om du samtidig får lønarbejde.
Du kan som hovedregel heller ikke drive en virksomhed som bibeskæftigelse, hvis du tidligere har drevet den samme type virksomhed som hovedbeskæftigelse.
Hvis du anses for at drive virksomheden som hovedbeskæftigelse, kan du ikke få dagpenge.

Du har tidligere drevet virksomheden som din hovedbeskæftigelse?
Har du drevet din virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan du hvis du får et lønmodtager  arbejde, ændre virksomheden til din bibeskæftigelse. Det kræver, at dit lønarbejde opfylder visse betingelser den dag, hvor du bliver ledig fra arbejdet.
·        Har du arbejdet som lønmodtager i 1.924 timer, inden for de seneste 15 måneder.
·        Det gælder også, hvis du har arbejdet i 962 timer inden for de seneste 8 måneder, før du bliver ledig. Samtidig skal der være sket en væsentlig omlægning af din virksomhed, da du startede på lønarbejdet. Omlægningen skal have medført mindre arbejde i din virksomhed.
Det er de antal timer, din arbejdsgiver har indberettet til SKAT inden for de 15 måneder, der beregnes ud fra.
Opfylder du én af de to betingelser, har du gjort virksomheden til din bibeskæftigelse. Når din virksomhed ikke længere er din hovedbeskæftigelse, kan du søge om tilladelse til at fortsætte virksomheden samtidig med dagpenge, hvis du bliver ledig.
Reglerne ret indviklede, så det er bedst at søge råd/vejledning hos din A-kasse i god tid.

Arbejde i din ægtefælles virksomhed?
Hvis du arbejder i din ægtefælles virksomhed, anses du som hovedregel for at være selvstændig. Og kan derfor ikke få dagpenge.

Ret til dagpenge samtidig med bibeskæftigelse?
For at få dagpenge samtidig med en selvstændig bibeskæftigelse skal du opfylde de almindelige betingelser for at få dagpenge. Du skal bl.a. opfylde et såkaldt arbejdskrav.
Det opfyldes ved at have haft 1.924 timers arbejde inden for de sidste 3 år.
Du skal være tilmeldt Jobcentret og du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Hvornår står jeg til rådighed samtidig med bibeskæftigelse?
For at stå til rådighed for arbejdsmarkedet skal du kunne passe et fuldtidsarbejde (37 timer om ugen) ved siden af arbejdet i din virksomhed. Du skal derfor sandsynliggøre, at dit arbejde med bibeskæftigelsen til enhver tid kan klares uden for normal arbejdstid.
Vær opmærksom på, at du ikke må afslå et tilbud om arbejde, fordi arbejdstiden ligger uden for din tidligere normale arbejdstid.

Hvordan søger jeg om tilladelse til bibeskæftigelse?
Det er A-kasse, som skal vurdere, om du driver virksomhed som bibeskæftigelse. A-kassen skal også vurdere, om arbejdet i virksomheden til enhver tid kan klares uden for normal arbejdstid.
Du skal her oplyse:

        virksomhedens art og omfang, samt hvordan den drives.

        Forklare nærmere om dine arbejdsopgaver.

        Hvilken tid af dagen du vil arbejde i virksomheden. Arbejdstiden skal virke sandsynlig, når den sammenholdes med dine arbejdsopgaver og virksomhedens drift i øvrigt.

        Din omsætning eller forventede omsætning og indtjening i virksomheden vil også indgå i A-kassens vurdering af, om det er sandsynligt, at virksomheden kan drives som bibeskæftigelse uden for normal arbejdstid.

Får du tilladelse til at drive virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med dagpenge, har du pligt til at underrette A-kassen om ændringer i driften af virksomheden eller om andre forhold, der kan påvirke din dagpengeret.

Begrænset dagpengeret i 78 uger
Når du driver en virksomhed som bibeskæftigelse, kan du som hovedregel højst få udbetalt dagpenge i 78 uger.
Der er nogle undtagelser:
        Mindre jordbrug.

        Udlejningsejendom.

        Fritidsfiskeri.

        Biavl.

        Fredskov.

        Egen vindmølle.

        Begrænset deltagelse i din ægtefælles virksomhed.

        Enkeltstående opgave som selvstændig.

De nævnte virksomheder skal dog opfylde en del betingelser, før din dagpengeret ikke bliver begrænset, søg råd/vejledning hos din A-kasse.
Du skal altid søge om tilladelse til at drive din virksomhed samtidig med, at du får dagpenge. Det gælder også, selvom din virksomhed ikke begrænser din dagpengeret. Du vil også få fradrag i dagpengene for dine arbejdstimer i virksomheden, selvom du er undtaget af begrænsningen.
Du kan dog ikke få dagpenge i længere tid, end de almindelige regler giver ret til. Udløber din ret til dagpenge efter de almindelige regler, inden du har fået dagpenge i alle 78 uger, kan de sidste ugers dagpenge ikke udbetales, medmindre du har optjent ret til dagpenge på ny.

Holdingselskab

Et Holdingselskab er ikke en særlig form for et selskab, det er bare en betegnelse af et almindeligt selskab.
Holding er normalt ikke momsregistreret, men har blot et cvr. nummer, og en bankkonto til skattefri opsparing. Som regel betaler holding heller ikke indkomstskat
Et holdingselskab er stort set bare et ApS eller A/S. Holdingselskabet producerer sædvanligvis ikke selv noget, men som ejer aktier eller anparter i et eller flere andre selskaber kaldet driftsselskaber.

Aktieselskab (A/S)

Et aktieselskab har en eller flere ejere, og du kan derfor bruge virksomhedsformen, både hvis du skal eje din virksomhed alene, og hvis du skal eje den sammen med andre.
Et aktieselskab er ikke identisk med sine ejere, men er en selvstændig økonomisk og juridisk enhed.
Ejerne af et aktieselskab hæfter ikke personligt for, at selskabet opfylder sine forpligtelser over for andre, men hæfter kun med den selskabskapital, de har indskudt.

Anpartsselskab (ApS)

Et anpartsselskab, er en selvstændig økonomisk og juridisk enhed.
Et anpartsselskab er nok det mest kendte og ofte oprettet selskab.
Anpartsselskab er velegnet, hvis du ved opstart af virksomhed ønsker at minimere den risiko, der er ved opstart af egen virksomhed. Anpartsselskabet er også velegnet, hvis du skal bruge nogle penge til opstart, og derfor alligevel skal ligge de 50.000 kr. der skal indskyde i et anpartsselskab.

Virksomhedsordningen

Hvis virksomheden drives i personligt regi, kan det være en fordel, at skatteberegning foretages efter særlige regler ved anvendelse af virksomhedsordningen.
Anvendelse af ordningen giver den erhvervsdrivende en række fordele. De vigtigste er:

S.M.B.A., A.M.B.A., F.M.B.A.

S.M.B.A., Selskab Med Begrænset Ansvar.
A.M.B.A., Andelsselskab med begrænset ansvar.
F.M.B.A ., Forening med begrænset ansvar.

Disse selskaber er i dag ofte den mest attraktive selskabsform for mindre virksomheder, og beskattes på samme måde som aktie- og anpartsselskaber.
Disse selskaber har alle fordelene fra aktie- og anpartsselskaber, uden at få ulemperne med.

Kommanditselskab. (K/S)

Et kommanditselskab består af mindst to deltagere, hvoraf mindst én skal hæfte personligt, og ubegrænset for al selskabets gæld.
Et kommanditselskab er ligesom et aktieselskab et selvstændigt rets enhed, men ikke et selvstændigt skatte enhed.