Ejerbogen

Mange virksomheder hvor virksomhedsformen er et selskab, glemmer at det er et krav at der føres en ejerbog.

Ejerbogen betyder måske ikke meget i hverdagen, og hvis der kun er en enkelt ejer af selskabet. Men er der flere ejere af et selskab, kan der hurtig blive tvivl om, hvor mange anparter den enkelte ejer.

Det er et krav at der bliver ført en ejerbog, også selv om der kun er en enkelt ejer af selskabet.

Hvad er en ejerbog.

Ejerbogen der som før i tiden blev kaldt anpartshaverfortegnelse eller en aktiebog.

Ejerbogen er et samlet begreb for aktieselskabernes aktiebog og anpartsselskabernes anpartshaverfortegnelse, ejerbogen afløser både anpartshaverfortegnelsen og aktiebogen

Hvad bruges ejerbogen til.

Ejerbogen er selskabet beskrivelse af ejere og ejerforhold, aktie/anpart forhold.

Hidtil har de fleste aktieselskaber kun haft en aktiebog, og anpartsselskaber har kun haft en anpartshaverfortegnelse.

Ejerbogen er juridisk dokument, og er et bevis på hvem, der ejer hvad i selvskabet.

Det er et krav at ejerbogen er tilgængelig for alle offentlige myndigheder.

Hvad skal ejerbogen indeholde.

Ejerbogen kan skrives i et almindeligt Word dokument,

og skal indeholde følgende oplysninger:

• Navn, adresse og cpr-nr. på alle kapitalejere, anpartshavere og aktiehavere.
• Kapitalejernes navn og bopæl, hvis en anden virksomhed ejer anparter/aktier skal virksomhedens navn, hjemsted og CVR-nr oplyses.
• Er der tale om udenlandske statsborgere eller virksomheder, skal der vedlægges dokumentation, der kan sikrer identifikation af statsborgeren eller virksomheden.
• Dato på hvornår kapital, anpart eller aktie, for den enkelte er anskaffet.
• Hvis en part sælger sin andel, skal dato og andelstørrelsen for dette stå i ejerbogen.
• Hvis der sker en pantsætning af en kapitalandel, skal dato og andelstørrelsen for dette stå i ejerbogen.
• Stemmeragtigheder der er tilknyttet anparterne.

Alle ejere af kapital, andel eller aktie har pligt til at underrette, den som føre ejerbogen, hvis der sker ændringer i hans/dens oplyste forhold.

• Ændring af navn.
• Ændring af adresse.
• Ejerskifte af anparter eller aktier.
• Pantsætning anparter eller aktier.

 Ændringer skal gives senest 2 uger efter ændringer er sket.

Hvem skal føre ejerbog.

Alle selskaber skal føre en ejerbog.

Det er selskabet pligt at føre ejerbogen, og har ansvaret for at den er korrekt udfyldt.

Man kan vælge at selskabet selv registrerer oplysningerne, og føre ejerbogen.

Men man kan også lade andre føre ejerbogen f.eks.

• Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
• Advokater.
• Andre virksomheder.

Hvis man har andre end selskabet selv eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, til at fører ejerbogen, skal selskabets vedtægter indeholde oplysninger, om navn og adresse CPR-nr.eller CVR-nr på vedkommende der føre ejerbogen.

Hvordan føres ejerbogen.

Hver anpart skal have sit eget unikke løbe nummer.

ApS vil have 50.000 anparter/ løbe nummer. Fra 1/1 2014. (kapitals kravet ændres fra 80.000 kr. til 50.000 kr.)

A/S vil have 500.000 aktier.

Det nye IVS skal også føre ejerbog, selvom kapitals kravet kun er 1 kr.

Hvis der er en ejer der ejer alle anparterne i et ApS, og altså alle løbe numrene 1-50.000.

Ved to ejere, der ejer hver 50% af anparterne, vil den ene eje løbe nr. 1 – 25.000 og den anden løbe nr. 25.001 – 50.000.

Sker der efterfølgende en kapitaludvidelse, vil der komme nye anparter, og løbe numrene vil starte fra nummer 50.001.

Se et eksempel på en ejerbog for et anpartselskab her.

Præcis nummerering anparterne, gør det nemmere ved senere overdragelse, at identificere præcist hvilke anparter, der bliver overdraget.

Hvem skal se ejerbogen.

Ejerbogen skal være tilgængelig for alle offentlige myndigheder.

Man kan i virksomhedens vedtægter tillade, at ejerbogen skal være tilgængelig for kapitalejerne.

Ejerbogen skal være tilgængelig for alle anpartshaver i et anpartsselskab eller et iværksætterselskab. Dette kan ikke fravælges

Alle kapitalejere hvis kapitalandel på over 5%, vil få offentliggjort oplysninger om deres ejerskab.