iværksætter-guide: 09/08/13

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikringen er en lovpligtig forsikring, hvis du eller din virksomhed er registreret som arbejdsgiver og har ansat personale.
Det er dig som arbejdsgiver, der skal sørge for forsikringen.


Hvornår er arbejdsskadeforsikringen lovpligtig
Som arbejdsgiver skal du have en arbejdsskadeforsikring, der dækker medarbejderne, hvis de får en skade på jobbet.
Derfor skal du som arbejdsgiver have en forsikring, der dækker skal alle dine ansatte.
Alle ansatte skal være forsikrede under arbejdets udførelse, uanset om de er lønnede eller ulønnede, kun arbejder få timer om ugen og uanset om det er en midlertidig eller varig ansættelse.
Dette gælder også medlemmer af arbejdsgiverens familie, hvis deres arbejde kan sidestilles med andre ansatte.
Der skal også tegnes arbejdsskadeforsikring for direktører i et ApS og et A/S.
Aktionærer og anpartshavere, hvis de har en egentlig beskæftigelse i virksomheden, skal også dækkes af en arbejdsskadeforsikring.

Hvornår er arbejdsskadeforsikringen ikke lovpligtig
Selvstændige som driver egen virksomhed, skal ikke være dækket af en arbejdsskadeforsikring.
Dette gælder også medarbejdende ægtefæller, der eventuelt også arbejder i virksomheden.
Men man kan tegne en frivillig arbejdsskadeforsikring, for dig selv og din medarbejdende ægtefælle.
Ejere i I/S og K/S behøver heller ikke, at tegne den lovpligtige arbejdsskadeforsikring.
Det er kun de ansatte, som skal være dækket af en arbejdsskadeforsikring ifølge loven.

Arbejdsskade forsikringen dækker bl.a.:
Arbejdsskadeforsikringen er lovpligtig, og den dækker personskader forårsaget af arbejdet.
Betingelsen er, at skaden opstår pludseligt eller inden for fem dage efter en hændelse eller påvirkning.

  • Nødvendig sygebehandling, optræning og hjælpemidler
  • Fysiurgisk behandling og behandling hos kiropraktor
  • Tand- og brilleskader.
  • Erstatning for tab af erhvervsevne.
  • Godtgørelse for varigt mén.
  • Ved dødsfald får medarbejderens efterladte godtgørelse fra arbejdsskadeforsikringen.
  • Erstatning til medarbejderens efterladte ved tab af forsørger.

Forsikringer

Det er dit eget ansvar at få tegnet forsikring til din virksomhed. En række forsikringer er lovpligtige at tegne, mens andre er frivillige.

Det er dog vigtigt at man er opmærksom på, at behovet for forsikringer afhænger af dit af virksomhedsform og branche.

Der findes mange andre forsikringer, der kan være lovpligtige alt afhængig af branche.
Du kan også frivilligt forsikre en lang række andre risiko forhold i din virksomhed.

De lovpligtige forsikringer dækker nødvendigvis ikke altid din virksomheds behov.
Det kan derfor være en god idé at undersøge hvilke forsikringer der er lovpligtige for netop din virksomhedsform og branche.

Med hensyn til forsikringsbehov anbefales det, at man drøfter sine konkrete behov med et forsikringsselskab.
Vær dog kritisk over for tilbud, da forsikringsselskaber jo lever af og sælge forsikringer.
Søg derfor også tilbud hos min. 3 forskellige forsikringsselskaber.

Som minimum skal man spørge om tilbud på en erhvervsansvarsforsikring, med et for dig rimeligt dækningsomfang, vær opmærksom på selvrisikoen.

Hvis du har medarbejdere, også hvis det kun er i enkeltstående tilfælde, er det lovpligtigt med en arbejdsskadeforsikring.
Arbejdsskadeforsikring dækker også dig selv, hvis du skulle komme ud for en arbejdsskade i forbindelse med dit arbejde.



En erhvervsansvarsforsikring dækker hvor dine medarbejdere eller andre kræver erstatning af din virksomhed, fordi der er sket en skade.
Hvis din virksomhed selv producere vare, vil en produktansvarsforsikring dækker skader, som dit produkt har forvoldt på andre personer eller andres materiel.
Visse brancheforeninger kræver at man har en erhvervsansvarsforsikring for at være medlem.



Erhvervsløsøreforsikring
En erhvervsløsøreforsikring dækker skader på inventar såsom møbler, it-udstyr, maskiner og varelager efter brand, tyveri og vandudstrømning.

Driftstabsforsikring
En Driftstabsforsikring dækker din mistet indtjening, hvis virksomhedens drift går i stå efter brand, vand eller tyveriskader.

Bilforsikring
Hvis du har en arbejdsbil skal denne naturligvis også være forsikret, med en lovpligtig ansvarsforsikring, og evt. en kaskoforsikring.

Kaskoforsikring
Kaskoforsikring kan købes til både biler og arbejdsmaskiner, og dækker de skader som du selv er skyld i.

Bygningsforsikring
Bygningsforsikring der dækker brand, tyveri, storm og vandskader.
Branddækningen er ofte krævet af evt. panthaver i ejendommen.

Hus- og grundejeransvarsforsikring
En hus- og grundejeransvarsforsikring kan købes af ejeren af den ejendom, hvorfra virksomheden drives. Den træder i kraft, hvis du misligholder din forpligtelse til at vedligeholde huset, og andre personer kommer til skade.

Heltidsulykkesforsikring
Heltidsulykkesforsikring dækker virksomhedens ejer og medarbejdende ægtefælle i tilfælde af en arbejdsulykke.

Sygedagpengeforsikring
En Frivillig sygedagpengeforsikring giver dig som selvstændig ret til dagpenge ved sygdom uanset arbejdsfortjeneste, og du sikrer dig dermed dagpenge i de første to uger af en sygeperiode.