Når man driver en
virksomhed, kan man få fradrag for nogle af de udgifter virksomheden har.
Man siger som hovedregel
at alt hvad der har med virksomhedens drift at gøre, kan man få fradrag for. Det
vil sige ting som virksomheden køber, som skal sikre virksomhedens forsat
drift, kan du trække fra i virksomhedens skatteregnskab.
Det er i virksomhedens
skatteregnskab, som du selv skal lave, at du skal trække fradragene fra. Man
skal altid kunne dokumentere, at du har haft de udgifter, du trækker fra.
Er udgifterne større end
12.500 kr. skal disse trækkes fra over flere år.
Private udgifter kan ikke trækkes fra i virksomhedens
overskud.
Fradrag inden virksomheden startes.
Når man skal til at starte
en virksomhed, kan man i de fleste tilfælde få fradrag for de
driftsomkostninger man har haft inden starten. Jo tættere på starten af
virksomheden udgifterne er afholdt, desto større er sandsynligheden for, at man
kan får fradrag for dem. I de fleste tilfælde kan man få fradrag for de
udgifter, der er afholdt inden for de seneste seks måneder, før virksomhedens
start.
Det kan være udgifter til f.eks:
- Erhvervsmæssigt lejemål.
- Telefon.
- Løn.
- Computer.
Delt fradrag.
Man kan kun få fradrag for
de udgifter som har med virksomheden at gøre, altså ikke private udgifter.
Har man ting der både
bruges af virksomheden og privat, kan man dele fradraget. Det vil sige at man
kun trækker den andel fra i virksomhedens skatteregnskab, som der bruges af
virksomheden, den andel der bruges privat kan ikke trækkes fra.
F.eks. har man købt en
bil, og den bruges i virksomheden og privat, og bruges bilen 50% i virksomheden
og 50% privat, kan man kun trække 50% af bilens pris og drift/vedligeholdelse
fra i virksomhedens skatteregnskab.
Udgifterne skal kunne dokumenteres
Alle udgifter hvad enten
det er til opstarten eller når virksomheden er stiftet, skal udgifterne kunne
dokumenteres, før man kan trækker fra i skat. Dokumentationen kan være i form
af regninger, fakturaer og lignende.
Alt dokumentationen for de
udgifter, du trækker fra, skal gemmes i fem år efter indkomstårets udløb.
Ingen kommentarer :
Send en kommentar