Skat i personlig ejet virksomhed. - iværksætter-guide

Skat i personlig ejet virksomhed.

Når man driver en personlig virksomhed, betaler man skat af sit overskud, og det beløb man laver som private hævninger vedrører ikke skat, og påvirker ikke virksomhedens resultat.

3 forskellige skatteordninger
Når man ejer og driver en enkeltmandsvirksomhed har man mulighed for at vælge mellem 3 forskellige skatteordninger.

Personskatteordningen
Vælger man at blive beskattet efter de almindelige personskatteregler, bliver man beskattet af virksomhedens årlige overskud på samme vis, som hvis man var almindelig lønmodtager. Det betyder bl.a., at man ikke kan fradrage erhvervsmæssige renteudgifter fuldt ud i virksomhedens overskud.

Har virksomheden et år underskud på driften, vil dette kunne fradrages i anden indkomst, f.eks. hvis man ved siden af virksomheden har et lønmodtagerarbejde.

Virksomhedsordningen
Anvender man Virksomhedsskatteordningen kan virksomhedens renteudgifter fradrages fuldt ud, når overskuddet skal beregnes.

Man har mulighed for at opspare overskud i virksomheden og kun betale en foreløbig skat af virksomhedens overskud (25% i 2013).
Den endelige beskatning af overskuddet finder først sted, når man trækker pengene ud af virksomheden.

Der er dog nogle regnskabsmæssige krav der skal overholdes, hvis man vælger Virksomhedsskatteordningen

Anvender man virksomhedsordningen, vil et underskud i virksomheden i sidste ende kunne fradrages i anden indkomst, man f.eks. har som lønmodtager.

Kapitalafkastordningen
Kapitalafkastordningen er et alternativ til virksomhedsordningen, og med den kan du opnå de fleste af virksomhedsordningens fordele på en enklere måde.

Anvender man kapitalafkastordningen er der dog kun mulighed for at opspare op til 25% af årets overskud i virksomheden.

Ens for de 3 ordninger
Uanset valg af ordning skal din virksomhed betale arbejdsmarkedsbidrag

Man skal selv sørge for at vælge den ordning man syntes der passer en bedst. Foretager du dig intet, falder du som udgangspunkt ind under personskatteordningen, hvilket også er den løsning, der er nemmest at gå til.

Hvilken ordning der i den sidste ende vil vise sig som værende den mest fordelagtige, er ikke altid lige til at gennemskue, det kan derfor være en fordel at rådføre sig med en revisor for at finde ud af dette.


Man skal efter årsafslutning og senest ult. juni, på basis af dit regnskab, udfylde udvidet selvangivelse fra punkt 111 og frem.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar