Bogføring i enkeltmandsvirksomhed - iværksætter-guide

Bogføring i enkeltmandsvirksomhed

Når man driver en enkeltmandsvirksomhed skal man løbende lave regnskab.
Dette sker i form af bogføring, hvor man løbende indsætter indtægter og udgifter, som virksomheden har, i et regnskab.

Hvem kan lave regnskabet?
Da der ikke er mange krav til et regnskab i en enkeltmandsvirksomhed, har man grundlæggende set 2 muligheder:

Lav dit regnskab selv.
Dette kan du enten gøre i noget så simpelt som i et Excel-ark eller ved at investere i et lille bogføringsprogram, hvor du så selv kan indsætte beløb i de enkelte poster.

Lade en bogholder tage sig af dit løbende regnskab.
Du sender dine bilag, fakturaer og regninger til bogholderen, bogholderen sætter det herefter i system, betaler din moms til tiden og laver årsregnskab.
Her slipper du for selv at skulle bruge din tid på at lave bogføring.

Man skal bare være opmærksom på at det er ens eget ansvar at regnskabet opfylder skats krav.

Hvad skal man oplyse til skat?
Hvornår og hvad man skal oplyse til skat, afhænger hvor stor omsætningen i virksomheden er.

·        Hvis din virksomheds omsætning er mere end 300.000 kr. pr. år, skal du indberette skatteregnskab eller et skema med regnskabsoplysninger til SKAT.
·        Er din omsætning mindre, kan du nøjes med at indsende din udvidede selvangivelse til SKAT.
·        Egentligt skatteregnskab skal kun indsendes, hvis du har en omsætning på over 25 millioner kr.

Hvornår skal man indberette til skat.
Du skal lave dit regnskab, så du kan udfylde og indberette din selvangivelse senest den 1. juli i året efter dit regnskabsår.
De aktiviteter, du har i din virksomhed, foregår hele året, og derfor skal du føre regnskab så tit, det er nødvendigt i årets løb.

Krav til regnskabet?
Rengskabet skal indeholde:
·        Din virksomheds indtægter og udgifter
·        Hvad du har investeret
·        Hvad du har til gode
·        Hvad du skylder.

Du kan vælge selv at stå for regnskabet, men det er din pligt at skatteregnskabet opfylder de krav, som skat stiller til det. Det kan derfor være en god ide at rådføre sig med en revisor, men det er ikke et krav.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar