Vigtigt at vide om skat - iværksætter-guide

Vigtigt at vide om skat

Vigtigt at vide om skat

Når du har besluttet at blive selvstændig, skal du huske at ændre din forskudsregistrering, også selv om du i en periode fortsætter som lønmodtager.

Husk at gøre SKAT opmærksom på, at grunden til, at du vil have ændret forskudsregistreringen er, at du skal starte egen virksomhed.

Arbejder du stadig som lønmodtager, skal du stadig bruge dit skattekort.


Stopper du helt som lønmodtager, når du starter egen virksomhed, har du ikke brug for dit skattekort længere.


Betaling af skat:




Når du ændrer din forskudsregistrering, og har angivet det forventede overskud i virksomheden, beregnes der B-skat og a conto AM-bidrag mv. af din indkomst i virksomheden.

Den beregnede B-skat mv. udskrives på et antal indbetalingskort i lige store rater. Indbetalingskortene forfalder til betaling hver den 20. i måneden, undtagen i juni og december som er betalingsfri.

Hvis du stadig arbejder som lønmodtager, og samtidig har en personligt ejet virksomhed, indeholdes skatten af din virksomheds overskud i lønindkomsten, altså på dit skattekort.



Hvis det ikke er muligt, at indeholde den skat der skal betales i lønindkomsten, får du et girokort til den resterende skat og AM-bidrag.

Selvangivelse:

Når du har givet SKAT besked om, at du har egen virksomhed ved at ændre din forskudsregistrering, får du en udvidet selvangivelse til at indberette oplysninger om din virksomhed, herunder overskud eller underskud og udvalgte regnskabstal.

Selv om du nu er registreret med selvstændig virksomhed, skal du stadig selvangive via TastSelv Borger på skat.dk. Du skal være opmærksom på, at visse regler er anderledes - bl.a. er fristen for at selvangive d. 1. juli.

Læs mere om den udvidede selvangivelse og se videoguides på skat.dk/iværksætter.

Selskabsform:

Vælger du at starte din virksomhed i selskabsform, herunder som et IVS, ApS eller et A/S, skal selskabet trække A-skat på grundlag af dit skattekort.

Hvis du får udbytte fra selskabet, skal selskabet trække 27 procent (2016) i udbytteskat.

Den endelige udbytteskat kan dog blive noget højere.

Ud over den skat, du selv skal betale, skal selve selskabet betale en selskabsskat på 22 procent (2016).

Selskabsskatten opkræves som 2 årlige aconto rater, som skal betales henholdsvis 20. marts og 20. november.

For et nystartet selskab vil den første aconto rate typisk være på 0 kr.




1 kommentar :

  1. lån! lån!! lån!!!
    Er du på udkig efter et velrenommeret og akkrediteret privatlånsselskab, der giver lån til livstidsmulighed. Vi tilbyder alle typer lån på en meget hurtig og nem måde, personlige lån, billån, realkreditlån, studielån, virksomhedslån, investeringslån, gældskonsolidering og meget mere. Er du blevet afvist af banker og andre finansielle institutioner? Har du brug for et konsolideringslån eller et pant? Se ikke mere som om vi er her for at gøre alle dine økonomiske problemer til en fortid. Vi udlåner midler til enkeltpersoner og virksomheder, som har brug for økonomisk bistand med en sats på 2%. Ingen socialsikringsnummer kræves og ingen kreditcheck kræves, 100% garanteret. Jeg vil bruge dette medium til at informere dig om, at vi leverer pålidelig og støttende assistance, og vi vil med glæde tilbyde dig et lån.
    Send os så en mail til: (amandaafredoloan42@gmail.com) for at ansøge om lån

    SvarSlet